Gode råd angående seksuel chikane
Desværre har alt for mange danske kvinder på arbejdspladser herhjemme været udsat for upassende tilnærmelser, uønskede berøringer, upassende tilnærmelser eller ligefrem tvang af seksuel karakter.
Hvornår er “noget” seksuel chikane?
I vores del af verden, Danmark og Skandinavien generelt, har vi på arbejdspladser en relativt afslappet kultur vedrørende åben omgangstone samt det at kunne give komplimenter som helhed.
Derfor opfordrer APVKVIK alle ansatte, på store som små arbejdspladser rundt om i Danmark, til at kunne skelne hvor grænsen går i forhold til hvornår en frisk kommentar kun skal ses som et uskyldigt kompliment og hvornår samme kommentar kan opfattes som en krænkende eller nedværdigende bemærkning.
Når det bliver ubehageligt
Som udgangspunkt er det meget individuelt fra person til person, hvornår ens personlige grænse bliver overskredet. Men seksuel chikane er, når en kollega kommer for tæt på én – både fysisk som psykisk. Seksuel chikane er, når en situation for den enkelte bliver akavet og føles direkte ubehagelig. Med andre ord: Når man føler sig intimideret af én, man ikke har en gensidig interesse for.
Det handler om situationsfornemmelse
Derfor handler det som udgangspunkt om at have situationsfornemmelse, når man vil give et kompliment til en kollega (uanset køn). Tænk derfor over hvor godt du kender personen helt generelt. Det handler måske ikke så meget om, hvad der konkret siges, som det handler om hvordan det siges – og i hvilken situation.
Udvis empati
Et klogt træk er altid at udvise empati over for kolleger – også når du gerne vil rose og sige noget positivt. Tænk over hvordan din ytring vil blive opfattet af den anden. Og er du blot det mindste i tvivl om, hvordan din ytring vil blive modtaget, så undlad hellere at sige eller gøre noget, der efterfølgende vil kunne misforstås. Et venligt smil eller øjenkontakt vil i langt de fleste tilfælde også kunne viderebringe din sympati.
Flirt er okay, men ikke…
Flirt på arbejdspladsen kan sjældent undgås. Flirt kan være mange ting, det kan både være små berøringer eller bemærkninger til den anden, som du med sikkerhed ved vil opfattes positivt. Flirt handler derfor i høj grad om fingerspidsfornemmelse og om at lodde om interessen er gensidig hos en kollega.
Men på en arbejdsplads så stopper den sympatiske flirt, så snart den involverer direkte opfordring til seksuel kontakt (frække tilbud), befamling eller upassende kommentar vedrørende krop og udseende. Dette vil naturligvis i de fleste tilfælde blive opfattet som seksuel chikane – også selvom det måske sker og siges med et smil på læben.
Sæt fokus på seksuel chikane
Har din virksomhed i forvejen ikke fokus på seksuel chikane, så kontakt APVKVIK på 70 222 455 og hør hvordan enkle APV spørgsmål kan hjælpe med afdække, om I har et eventuelt problem med seksuel chikane – og hvad I videre kan gøre for at komme problemet til livs.
Prøv APVKVIK gratis – klik her.