Ofte stillede APV spørgsmål

Ja, på alle arbejdspladser hvor der er en eller flere ansatte, skal der udarbejdes en APV. Også hvis den ene ansatte kun arbejder deltid.

Vi anbetaler dog normalt ikke et abonnement til virksomheder med mindre en 8 medarbejdere. Her er det lettere blot at printe et skema på papir og få kollegerne til at udfylde dette i frokostpausen.

Man skal kunne dokumentere at man har kortlagt og håndteret de arbejdsmiljøproblemer, virksomhedens ansatte har påpeget – det er ikke et krav, at de gamle APV’er gemmes, hvis man på anden vis kan dokumentere, hvad der er gjort.

Nej, virksomheden bestemmer selv spørgsmål, formuleringer, antal og rækkefølge af spørgsmålene – Arbejdstilsynet vil gennem interviews og gennemgang på virksomheden, sikre sig at alle de relevante arbejdsmiljøforhold er blevet kortlagt på en måde, så de problemer virksomhedens medarbejdere vil påpege, er blevet identificeret og adresseret.

Arbejdstilsynet har udarbejdet en række branchespecifikke APV check-lister. Disse lister er udgangspunkt for APVKVIKs branchespecifikke APV skabeloner.

En APV undersøgelse skal laves mindst hver tredje år samt i forbindelse med væsentlige ændringer på arbejdspladsen. Væsentlige ændringer er fx:

Ombygning, nybygning eller flytning af arbejdspladsen
Omorganisering, f.eks. en fusion
Nedskæringer
Fra oktober 2010 skal hver virksomhed evaluere arbejdsmiljøet en gang om året. Dansk Erhverv anbefaler at benytte en årlig APV undersøgelse, som udgangspunkt for den årlige evaluering af arbejdsmiljøet.

Prøv vores online APV undersøgelse – det er gratis at prøve og nemmere end du tror

Ja, der skal laves APV for alle ansatte. I skal være opmærksomme på, at de spørgsmål I bruger i forbindelse med kortlægning skal være tilpasset de arbejdsopgaver, der er de forskellige steder – f.eks. er det vigtigt også at spørge til brug af kemikalier i forbindelse med køkken-, og rengøringsarbejde.

Nej, du får ikke en bøde ved en manglede APV, men du får et påbud om, at virksomheden skal udarbejde en.

Konsekvens af manglende APV er ganske ofte, at yderligere regler på området også er overtrådt, så gives der bøde. Hvis din virksomhed vurderes, at have arbejdsmiljøproblemer vil din virksomhed få hyppigere besøg af Arbejdstilsynet.

Ja, der er stadig metodefrihed i arbejdet med APV, og virksomheden skal ikke have godkendt proceduren og gennemførelsen af Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet skal derimod føre tilsyn og være med til at sikre, at arbejde faktisk udføres. Tilsynet kan ikke umiddelbart give bøder for manglende APV, men derimod kan der gives bøder for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Risikoen for dette kan netop minimeres med fokuseret brug af APV undersøgelser og handlingsplaner.

APVKVIK er en spørgsmålsdatabase, der indeholder spørgsmål fra Arbejdstilsynets checklister – opdelt i over 75 branchespecifikke løsninger. Spørgsmålene er organiseret og formuleret, så det både er nemt at besvare undersøgelsen og det er muligt at give nuancerede svar.

De branchespecifikke løsninger sikrer, at APV undersøgelsen kommer rundt i alle hjørner – så medarbejderne får mulighed for at gøre opmærksom på problemer eller bekymringer, de måtte have. APVKVIK kan dog ikke garantere at alle forhold i de enkelte virksomheder belyses – da der kan være unikke forhold i hver enkelt virksomhed.

Et betalt abonnement gælder for en forudbetalt periode, og kan bruges så ofte, det er nødvendigt, så længe abonnementet er aktivt.

Ja, alle vores skemaer er lavet på dansk og oversat professionelt til engelsk. Mange skabeloner findes desuden også på tysk, litauisk, polsk, rumænsk, russisk og svensk.

APV undersøgelsen bør udarbejdes af arbejdsmiljøgruppen, og skal omfatte både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø samt sygefravær.

Oshures færdige APV skabeloner indeholder spørgsmål fra nedenstående kategorier (afhængig af branche):

Risiko for ulykker og ulykkesforebyggelse

• Ulykker generelt (fx værnemidler)
• Transport og færden (fx adgangsveje)
• Nedstyrtningsfare (fx rækværk eller høje placeringer)
• Maskiner (fx utilsigtet start)
• Værktøj og tekniske hjælpemidler (fx skarpe genstande)
• Andre ulykkesfarer (fx brand, forgiftning og eksplosion)

Fysiske forhold

• Indeklima (fx skimmelsvamp eller luftkvalitet)
• Akustik og støj (fx høreværn og rumklang)
• Temperatur og træk (fx kuldestråling)
• Legepladssikkerhed (fx BUPL og FOAs anbefalinger)
• Lys (fx blænding fra lamper og dagslys ift skærmarbejde)
• Teknisk udstyr (fx brugervenlighed og support)
• Rengøring (fx støvgener eller mikroorganismer)
• Kemisk og biologisk arbejdsmiljø (fx farlige stoffer og hud belastning)

Ergonomiske forhold

• Skub, løft og træk (fx tungt værktøj)
• Arbejdsstillinger (fx knæ belastninger og rækkeafstand)
• Vibrationer (fx roterende værktøj)
• Rygsmerter (fx ubekvemme arbejdsstillinger)
• Ensidigt gentaget arbejde (fx højt tempo)

Trivsel og helbred

• Arbejds- og tidspres (fx arbejdsmængde og hastighed)
• Indflydelse på eget arbejde (fx pauser)
• Ensformigt arbejde
• Kolleger og ledelse (fx opbakning og støtte)
• Konflikter, mobning og seksuel chikane
• Traumatiske hændelser (fx trusler)
• Skifteholdsarbejde (fx mod-urs-turnus)
• Information (fx forudsigelighed og varsel om ændringer)
• Udviklingsmuligheder (fx lære nyt)
• Angst (fx indre uro)
• Belønning
• Rolleklarhed og tillid
• Ledelseskvalitet, retfærdighed og respekt
• Arbejde-familie konflikt
• Stress og udbrændthed

Gravides arbejdsmiljø (fx nødvendige hensyn)

Unges arbejdsmiljø (fx arbejdstid og vold)

Sygefravær (fx tilgængelig statistik)

Rygepolitik

Arbejdsgiveren, de ansatte og eventuelle arbejdsledere skal samarbejde om virksomhedens arbejdsmiljø.

I virksomheder med 1-9 ansatte er der ikke pligt til at oprette arbejdsmiljøorganisation. Arbejdsgiveren skal dog sørge for, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed sker ved direkte kontakt og dialog mellem arbejdsgiveren, arbejdsledere og de øvrige ansatte.

I virksomheder med 10 eller flere ansatte skal arbejdsgiveren etablere en arbejdsmiljø-organisation, der består af en eller flere arbejdsledere og en eller flere valgte arbejdsmiljørepræsentanter.

I virksomheder med 35 eller flere ansatte skal arbejdsgiveren etablere en arbejdsmiljø-organisation, som består af en eller flere arbejdsmiljøgrupper og et eller flere arbejdsmiljøudvalg.. Arbejdsmiljøudvalget de overordnede opgaver med at planlægge, lede og koordinere virksomhedens samarbejde om arbejdsmiljø.

Opgaverne består bl.a. i:

• At gennemføre den årlige arbejdsmiljødrøftelse.
• At kontrollere arbejsmiljøarbejdet og orientere arbejdsmiljøgrupperne om det.
• At deltage i udarbejdelsen af virksomhedens arbejdspladsvurdering (APV)
• At deltage i fastsættelse af AMO’s størrelse.
• At rådgive arbejdsgiveren om løsning af arbejdsmiljøspørgsmål og om, hvordan arbejdsmiljø kan integreres i virksomhedens strategiske ledelse og daglige drift.
• At Udarbejde en samlet oversigt over ulykker, forgiftninger og sundhedsskader i virksomheden en gang om året.
• At opstille principper for oplæring og instruktion.
• At sørge for, at der bliver udarbejdet en plan over AMO’s opbygning med oplysning om medlemmer og sørge for, at de ansatte kender planen.

De daglige opgaver udføres af arbejdsmiljøgrupperne i virksomheder med 35 eller flere ansatte. Opgaverne består blandet andet i:

• At planlægge og deltage i aktiviteter, der skal beskytte de ansatte og forebygge risici.
• At deltage i planlægning af arbejdsmiljøarbejdet og deltage i APV-arbejdet.
• At kontrollere, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.
• At kontrollere, at der gives effektiv oplæring og instruktion.
• At påvirke til en adfærd, der fremmer egen og andres sikkerhed og sundhed.
• At være kontaktled mellem de ansatte og arbejdsmiljøudvalget.
• At forelægge arbejdsmiljøproblemer for arbejdsmiljøudvalget, som arbejdsmiljøgruppen ikke kan løse, eller som er generelle for virksomheden.
• På virksomheder med 10-34 ansatte varetager arbejdsmiljøorganisationen både de daglige og de overordnede opgaver.