Oshure er fleksibelt, yderst brugervenligt og lige ved hånden når Arbejdstilsynet kommer for at se jeres lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV).
Så enkelt udfører du APV-arbejdets 5 faser
Oshure har tilrettelagt hele APV-processen, så I nemt får de vigtigste processer med:
1. Kortlæg arbejdsmiljøet
Kortlæg relevante arbejdsmiljøforhold på arbejdspladsen. Kortlægningen skal omfatte alle dele af jeres arbejdsområder – også skiftende arbejdssteder og -tider.
2. Beskriv og vurdér udfordringer
Efter kortlægningen beskrives eventuelle udfordringer vedrørende arbejdsmiljøet: Hvad er årsag til problemer – og angiv løsningsforslag.
3. Inddrag sygefravær
Dernæst skal I vurdere, om der er konkrete forhold i arbejdsmiljøet, der påvirker sygefraværet negativt. Disse forhold skal også beskrives i jeres APV.
4. Lav handlingsplan
Opret evt. en APV-handlingsplan med prioritering af jeres udfordringer. I hvilken rækkefølge skal problemerne løses, hvad er tidsfristen og hvem har ansvaret for denne proces? Hvis tidsfristen i handlingsplanen overskrides, sættes en ny tidsfrist – husk at angive årsagen til overskridelsen.
5. Opfølgning
Aftal hvordan I følger op på handlingsplanen, så I får evalueret om de valgte løsninger har virket, eller om der er nye forhold, som skal med i jeres APV. Erfaringer og nye beslutninger skal altid beskrives i APV-handlingsplanen.