Der har i mange år været øget fokus på det psykiske arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. Det er dokumenteret at et godt psykisk arbejdsmiljø fremmer glæden og motivationen ved arbejdet, giver færre sygedage, sikrer mindre udskiftning af medarbejdere, modvirker stress og udbrændthed, nedbringer interne konflikter og meget andet.

50 – 60 procent af det samlede sygefravær skyldes ifølge Stressforeningen dårligt psykisk arbejdsmiljø. Alt i alt er der altså markante fordele for virksomheden, og den enkelte medarbejder, ved at have fokus på det psykiske arbejdsmiljø.


Et godt arbejdsmiljø giver færre sygedage
Det afspejles ofte i statistikker om sygefravær og udskiftning af personalet, hvor godt det psykiske arbejdsmiljø er. Derfor er Arbejdstilsynet særligt interesseret i om der er forhold på arbejdspladsen der påvirker sygefravær negativt. Hvis man ikke trives, føler man sig træt og uoplagt, og vælger måske at melde sig syg. Ændres kvaliteten af det psykiske arbejdsmiljø ikke, kigger man sig rundt efter en ledig stilling i en anden virksomhed.

Symptomer på dårligt psykisk arbejdsmiljø viser sig fx ved:

  • Stor udskiftning af medarbejdere
  • Stress og højt sygefravær
  • Samarbejdsproblemer og konflikter
  • Intern fnidder, mobning og brok

Der er fx omkring 20 procents øget risiko for langtidssygefravær i virksomheder, hvor der forgår mobning – det gælder vel at mærke også blandt de medarbejdere, der ikke er direkte udsat for mobningen (Arbejdsmiljø og Helbred, 2018, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø).

Ifølge Stressforeningen, er der hver dag 35.000 sygemeldte danskere pga. et dårligt psykisk arbejdsmiljø, som kan resultere i eksempelvis stress, udbrændthed, depression og psykosomatiske symptomer. Stressede medarbejdere er i gennemsnit 62 procent mere syge end andre medarbejdere.


Gode ledelse er nøglen til et godt psykisk arbejdsmiljø
At skabe et godt psykisk arbejdsmijø er et fælles ansvar, men ledelsen har et overordnet ansvar for det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen fungerer. Det er vigtigt at ledelsen tager dette ansvar alvorligt, og sætter fokus på arbejdspladsens trivsel  i sin ledelsesform.

Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sit arbejde: for eksempel om man føler sig tryg og værdsat som medarbejder, og om man har en tilpas mængde arbejdsopgaver og trives blandt sine kolleger. Alt sammen forhold der har stor betydning for den enkeltes arbejdsglæde, og noget der rækker langt ud over de timer, vi tilbringer på arbejdet.

Alle medarbejdere er som bekendt forskellige, og har derfor forskellige behov og grænser for, hvornår de oplever pres og mistrivsel. Derfor bør ledelsen skaffe sig viden om, hvordan hver enkelt af medarbejderne oplever dårlig trivsel. Dette kan eksempelvis gøres ved APV undersøgelser af det psykiske arbejdsmiljø, sociale arrangementer, mødeaktiviteter eller andet. Erfaringer viser, at det har en positiv effekt på trivslen, når ledere med central placering involverer sig direkte i konkrete trivselsinitiativer.

Det signalerer til hele arbejdspladsen, at arbejdet med trivsel er vigtigt. Trivselsaktiviteter vil typisk foregå i konkurrere med den daglige drift, og derfor skal ledelsen medvirke til, at der er den nødvendige tid, ressourcer og deltagelse i de ting der sættes i gang, herunder fx APV.