datablad – SDS

Forstå de vigtigste punkter i et sikkerhedsdatablad

1. Fareidentifikation

(Sektion 2)

Denne sektion giver en hurtig oversigt over de farer, der er forbundet med stoffet eller blandingen. Her er, hvad du skal kigge efter:

  • Farepiktogrammer (se herunder): Symboler, der visuelt repræsenterer farerne, f.eks. en flamme for brandfarlighed eller en dødningehoved for toksicitet.
  • Signalord: Ord som “Fare” (for alvorlige farer) eller “Advarsel” (for mindre alvorlige farer).
  • Faresætninger (H-sætninger): Standardiserede sætninger, der beskriver de specifikke farer, f.eks. “Forårsager alvorlig øjenskade” (H318).
  • Sikkerhedssætninger (P-sætninger): Anbefalinger om forholdsregler, f.eks. “Brug beskyttelseshandsker” (P280).

2. Førstehjælpsforanstaltninger

(Sektion 4)

Denne sektion beskriver, hvad man skal gøre i tilfælde af eksponering for stoffet. Det er vigtigt at kende disse anvisninger for at kunne reagere hurtigt og korrekt, fx:

  • Indånding: Flyt personen til frisk luft og hold dem i ro. Søg lægehjælp, hvis symptomerne vedvarer.
  • Hudkontakt: Skyl huden grundigt med vand og fjern forurenet tøj. Søg lægehjælp ved vedvarende irritation.
  • Øjenkontakt: Skyl øjnene forsigtigt med vand i flere minutter. Fjern kontaktlinser, hvis det er muligt. Søg lægehjælp.
  • Indtagelse: Skyl munden og søg straks lægehjælp. Fremkald ikke opkastning, medmindre det er instrueret af læge.

3. Håndtering og opbevaring

(Sektion 7)

Denne sektion giver vejledning om, hvordan man sikkert håndterer og opbevarer stoffet for at minimere risikoen for uheld, fx:

  • Sikker håndtering: Brug passende personlige værnemidler (PPE), undgå kontakt med hud og øjne, og undgå indånding af dampe.
  • Opbevaringsbetingelser: Opbevar stoffet i tætlukkede beholdere på et køligt, ventileret sted væk fra inkompatible materialer som stærke oxidationsmidler.

4. Eksponeringskontrol/personlige værnemidler

(Sektion 8)

Denne sektion indeholder anbefalinger om, hvordan man beskytter sig mod eksponering, fx:

  • Tekniske foranstaltninger: Brug af ventilation eller udsugning for at reducere koncentrationen af farlige dampe i luften.
  • Personlige værnemidler (PPE): Specifikke råd om brug af handsker, beskyttelsesbriller, åndedrætsværn og andre værnemidler.
  • Eksponeringsgrænser: Information om lovgivningsmæssige grænseværdier for eksponering, som ikke bør overskrides.

5. Toksikologiske oplysninger

(Sektion 11)

Denne sektion giver detaljer om de sundhedsrisici, der er forbundet med stoffet, fx:

  • Akut toksicitet: Information om de umiddelbare sundhedsrisici ved kortvarig eksponering, såsom irritation, forgiftning eller allergiske reaktioner.
  • Kronisk toksicitet: Oplysninger om de langsigtede sundhedsrisici ved gentagen eller langvarig eksponering, såsom kræft, organpåvirkning eller reproduktionstoksicitet.
  • Symptomer: Beskrivelse af symptomer, der kan opstå ved eksponering, både akutte og kroniske.

 

Hvorfor er et datablad vigtigt?

Sikkerhedsdatabladet (SDS) er et afgørende værktøj for at sikre sikker håndtering af kemikalier. Ved at læse og forstå oplysningerne i et SDS kan du beskytte dig selv og andre mod potentielle farer.

Hvem skal have adgang til et sikkerhedsdatablad (SDS) ifølge dansk lovgivning?

Kort sagt: Alle, der arbejder med eller kommer i kontakt med et farligt stof, skal have adgang til det tilhørende sikkerhedsdatablad.

Dansk lovgivning stiller klare krav om, at information om farlige stoffer skal være tilgængelig for alle, der har brug for det. Dette gælder både i industrien, på kontorer og i hjemmet, hvis der arbejdes med kemikalier.

Mere specifikt skal følgende grupper have adgang til sikkerhedsdatabladet:

  • Arbejdstagere: Alle medarbejdere, der arbejder med eller kommer i kontakt med et farligt stof, skal have adgang til det tilhørende SDS. Dette gælder uanset om de arbejder direkte med stoffet eller blot er i nærheden af det.
  • Ledere og arbejdsgivere: Ledere og arbejdsgivere har et særligt ansvar for at sikre, at deres medarbejdere har adgang til SDS og at de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger er på plads.
  • Brandvæsen og redningsberedskab: Ved en eventuel nødsituation er det afgørende, at brandvæsen og redningsberedskab har adgang til SDS for at kunne handle korrekt og effektivt.
  • Myndigheder: Myndighederne har ret til at kræve adgang til SDS i forbindelse med tilsyn og kontrol.

Hvorfor er det så vigtigt?

  • Sikkerhed: SDS indeholder vigtig information om stoffets farlighed, hvordan det skal håndteres sikkert, og hvad der skal gøres ved en ulykke. Ved at have adgang til SDS kan man forebygge ulykker og beskytte sig selv og andre mod skader.
  • Lovgivning: Det er et lovkrav, at SDS skal være tilgængelig for alle, der har brug for det.
  • Ansvar: Arbejdsgivere har et ansvar for at sikre et sikkert arbejdsmiljø for deres medarbejdere. Ved at stille SDS til rådighed opfylder de dette ansvar.

Hvordan sikrer man adgang til SDS?

  • Centralt arkiv: Opret et centralt arkiv, hvor alle virksomhedens SDS opbevares.
  • Digital adgang: Tilbyd digital adgang til SDS via en database eller et intranet. Hvis du er kunde hos Oshure, kan du automatisk dele alle sikkerhedsdatablade via den medfølgende app.
  • Udmærkning: Sørg for, at alle beholdere med farlige stoffer er tydeligt mærket med stoffets navn og henvisning til SDS.
  • Information og oplæring: Sørg for, at alle medarbejdere ved, hvor de kan finde SDS og hvordan de skal bruge dem.
Hvor finder jeg et SDS?

SDS’er skal leveres af leverandøren af det kemiske stof eller den blanding. De er ofte tilgængelige i elektronisk format på leverandørens hjemmeside eller kan rekvireres. 

Er du kunde hos Oshure kan du nemt finde automatisk opdaterede SDS i vores database.

Hvornår er der krav om et sikkerhedsdatablad?
  • Sikkerhedsdatablad kræves, når:
    • Stoffet eller blandingen er klassificeret som farligt efter EU’s regler (CLP).
    • Stoffet er særligt miljøfarligt ifølge EU’s kemikalielovgivning (REACH).
    • Stoffet er på en liste over stoffer, der er problematiske for menneskers sundhed eller miljøet.
    • Produktet indeholder stoffer, der overstiger de tilladte grænser for sundhed eller miljø.

Vigtigt: Som kunde har du altid ret til at få udleveret et sikkerhedsdatablad, hvis produktet opfylder ovenstående kriterier.

Yderligere information:

  • Sikkerhedsdatabladet indeholder detaljerede oplysninger om et stofs eller en blandings farlige egenskaber, herunder sundhedsrisici, miljøpåvirkning og sikkerhedsforanstaltninger.
  • CLP (Classification, Labelling and Packaging) er EU’s regelsæt for klassificering, mærkning og emballage af kemiske stoffer og blandinger.
  • REACH (Registration, Evaluation, Authorisation and Restriction of Chemicals) er EU’s regelsæt for kemikalier.
Hvad kan du forlange af din leverandør?
  • Et sikkerhedsdatablad på dansk.
  • Databladet skal følge EU’s regler (16 punkter) hvis produktet kommer fra EU.
  • Databladet skal være klar til brug, når du modtager produktet.
  • Leverandøren skal opdatere dig, hvis der er ændringer. Du kan også bruge Oshure automatiske service.
  • Hvis du køber uden for EU, kan databladet være anderledes, men du skal sikre dig, at det opfylder EU’s krav.

GHS Faremærker – oversigt

GHS står for Globally Harmonized System of Classification and Labelling of Chemicals. Det er et internationalt standardiseret system, der blev udviklet af FN for at harmonisere klassificeringen og mærkningen af kemikalier på tværs af lande.

Formålet med GHS:

  • At sikre en ensartet og forståelig måde at identificere farlige kemikalier på.
  • At beskytte menneskers sundhed og miljøet ved at give klare og konsistente oplysninger om farerne ved kemikalier.

Hvordan fungerer GHS:

  • Klassificering: Kemikalier klassificeres baseret på deres sundheds-, fysiske og miljømæssige farer.
  • Mærkning: Produkter mærkes med standardiserede piktogrammer, signalord og fare- og sikkerhedssætninger (H- og P-sætninger) for at informere brugerne om farerne.

Fordele ved GHS:

  • Forbedret sikkerhed for arbejdstagere og forbrugere.
  • Lettere international handel med kemikalier, da mærkningen er ensartet.
  • Bedre miljøbeskyttelse gennem klarere information om kemikaliernes farer.

GHS-systemet anvendes i mange lande verden over og er en vigtig del af kemikaliesikkerheden.

Vi hjælper dig godt i gang

Oshure har siden 2007, hjulpet tusindvis af private og offentlige virksomheder med digitale APV og trivselsanalyser samt omfattende arbejdsmiljøledelsessystemer til handlingsplaner, indberetninger, kemikaliehåndtering og meget andet.

Vi ønsker at vores løsninger er baseret på en kombination af tillid, troværdighed og fleksibilitet, og derfor er support og hjælp en fuldt integreret del af alle vores produkter.

PRØV OS GRATIS

Prøv os uden forpligtelser i 30 dage